Sølvskat og menneskeben på Sydsjælland

I Gøngehøvdingens fodspor

I parken ved Frederiksminde i Præstø står bronzestatuen af Snaphanen Lille Mads med fingeren på bøsseløbet for at holde krudtet tørt. Lille Mads var i modstandsbevægelsen, da den svenske konge Karl-Gustav erobrede Skåne, Halland og Blekinge, som indtil 1658 ellers havde været en del af det danske kongerige.

Svenskerne kaldte dengang landevejsrøvere og skovfolk for snaphaner – og efterhånden kom betegnelsen også til at dække alle, der kæmpede på dansk side som frivillige soldater eller friskytter.

Om ”snaphane” kom fra ”at snappe” (”schnappen” på tysk – altså ”snappe” eller ”røve”), eller om det var bøssen med den hurtige (”snabba” på svensk) låshane, det er der forskellige meninger om.

Fra de svenske skove til stenkiste i Lundby

Denne periode var også storhedstiden for friskyttekaptajnen Svend Poulsen, der kæmpede på dansk side, omend han kom fra det nordlige Skånes dybe skove, hvor ”Göinge” lå.

Gøngehøvdingen var et tilnavn, som forfatteren Carit Etlar fandt på til Svend Poulsen i sine romaner af samme navn.

Vi kender bedst Svend Gønge fra hans tid på Sydsjælland, hvor han mobiliserede en modstandsbevægelse mod svenskerne – og senere modtog han som tak for tjeneste det tidligere Lundbygaard af kongen. Svend Gønge var ikke den store økonom, så da han havde formøblet Lundbygaard væk, flyttede han til Gildehuset i Gl. Lundby. Da Svend Gønge døde, blev han ifølge sagnet begravet fem alen under jorden ved foden af kirken. For snart 100 år siden stødte en graver på en stenkiste på netop dette sted, men den dag i dag er der ikke blevet taget beslutning om at undersøge stedet nærmere.

På tynd is over Præstø Fjord

Fra statuen af Lille Mads er der udsigt over Præstø Fjord til Roneklint og Maderne, og her fortælles det, at Svend Gønge førte sine folk ud på den tynde is over til Feddet. Isen holdt ikke til det tunge, svenske kavaleri, og svenskerne druknede. Denne taktik går for resten igen i mange af historierne om, hvordan Svend Gønge narrede de svenske soldater ud på isdækkede fjorde, bælter og søer.

Ved Roneklint blev senere bygget en skanse med palisadehegn og kanoner til forsvar af Præstø.

^{Roneklint forsvarsskanse. Tegning fra Roneklint Fyr.}

Slotsbanken hærget af svenskerne

Videre på Jungshoved findes Svend Gønges Hule, hvor han ifølge fortællingerne gemte sig for svenskerne i en jættestue, mens de hærgede Jungshoved Slot for alt af værdi og især jern og træværk.

Der findes historier om, at slottet på borgbanken bestod af tre bindingsværkslænger i to etager med fruestue, karnapper og trappetårn med spir, men i dag må man bruge fantasien til at forestille sig fordums byggeri. Alt er borte, og tilbage står kun den tilgroede banke. Alle mursten er brugt til byggerier i Vordingborg og København.

Smugkro og en tabt pengeskat

Måske bevægede Svend Gønge sig fra sit skjulested i hulen videre til Kulsoens smugkro ved Ugledige, hvor han og hans tro følgesvend Ib, mistede 50.000 rigsdaler, der skulle fragtes fra Vordingborg kirke til kongen i København. Pengene var gemt i en tønde, spændt på en kane sammen med tre andre tønder, der var fyldt med øl, og ifølge fortællingerne måtte Svend Gønge og Ib ofre tønden med sølvskatten ned i åen for ikke at blive pågrebet af svenskerne. Helledes Mølle og Gøngehuset i Bredeshave siges at have været gemme- og hjemsted og ligger klods op ad Gøngemosen, hvor Svend Gønge og hans snaphaner drev svenske soldater ud for at slippe af med dem. Historien skulle være ganske sand. I hvert fald siges det, at der under en udgravning er fundet et rigtigt menneskeben i mosen. □

Alle oplysninger er med forbehold for gode fortællinger, sagn, landsbysladder og gisninger.