Kviums nye horisont på Avnø
Michael Kvium tager i mod ved den istandsatte lade, der udgør hans værksted. For få år siden købte han sammen med sin kone den på det tidspunkt temmelig forfaldne gård, der ligger på Avnø … i yderkanten af alt.
”Jeg fik lyst til at sætte de her smukke, gamle, fredede stenbygninger i stand, som de så ud oprindeligt,” fortæller han, ”- og det blev præcist, som jeg havde forestillet mig.”
Hvis man forestiller sig en elitær eller boheme-agtig kunstnertype, så går man fejl af Michael Kvium. Han taler lige så livligt om dagligdagen med plæneklipning og styring af de håndværkere, der skal reparere revner i gulvet, som han taler om kunst, arbejdsprocesser og opsætning af udstillinger.
Han hygger sig med at spille musik for køerne, der græsser bag hans værksted – og han mener, at de nyder det. Som mange andre tilflyttere begejstres han over naturens opbud af kæmpefugle:
”Først er det havørne, så falke og store flokke gæs, der larmer som jetjagere, når de letter,” siger han, ”- Men det, der distraherer mig allermest, det er udsigten her. Det er fascinerende.”
Nowhere-land
Vi sidder ved hans arbejdsbord i et 50 meter langt værksted i den tidligere staldbygning, hvor lyset vælter ind ad store ovenlysvinduer. Vender man blikket ud af staldvinduerne, forstår man, hvorfor en af Danmarks absolut største kunstnere lader sig fascinere af udsigten.
Michael Kvium fortæller, at det var et must for ham at lave et værk inspireret af det, han ser fra sit værksted. Han har brugt omkring et år på at lave et ni meter langt billede af Avnøs flade kystlandskab og en vintersolnedgang, der blev vist på Nivågård-udstillingen WETLAND.
”Jeg ville have, det skulle være kedeligt,” fortæller han, ”- Udsigten over et nowhere-land uden detaljer, i den forstand at kompositionen skulle være uden forgrund og baggrund. Jeg prøver som kunstner at gøre det anderledes uden at overholde regler for, hvordan et landskabsbillede normalt skal se ud.”
Det horisontale værk af udsigten over Avnø-landskabet er i øjeblikket på lager, og kunstneren fortæller, at det bliver hentet frem igen, når det rigtige sted og tidspunkt byder sig.
Søger det ikke-perfekte
Michael Kvium understreger, at der ikke kommer skønmalerier fra hans hånd. Hans kunst skal ikke være pæn. Han er kendt, og anerkendt, for sin helt særlige, mørke og til tider groteske og provokerende stil, der udforsker samfundet, politiske eller menneskelige emner, og hvor han altid arbejder mod det uperfekte.
Michael Kvium taler meget om det absurde i, at mennesker forsøger at forme sig selv ved at påføre sig skade, lader sig skære i og bilder sig ind, at der er en menneskelig grænse for at opnå perfektion ved operationer eller andre indgreb. Alt sammen på grund af nogle bevægelige idealer, som ingen kan leve op til.
Han bruger naturen som en metaforisk beskrivelse af sindet og fortæller, at han har arbejdet med landskabsmalerier med store himler og få træer, hvor han har forsøgt at ændre eller skære horisonten væk.
”Det gør os lidt svimle, når naturen bliver beskrevet som foruroligende, farlig og storladen. Naturen dukker altid op i mine billeder, når jeg forsøger at finde det ikke-perfekte og variationer i det synlige.”
Et andet sted i den store ladebygning har Michael Kvium en arbejdsplads i et afgrænset rum beregnet til mere fokuseret tegnearbejde.
Ingen ro
På spørgsmålet om, hvordan han havnede her i overgangen mellem land og hav, svarer han meget pragmatisk, at han i København havde spredt sig over for mange forskellige værksteder og opbevaringssteder.
”Så vi ledte jo efter et sted, hvor jeg kunne få plads til at samle aktiviteterne, og hvor jeg kunne finde lidt ro.”
Han griner lidt over det med roen, som han ikke helt har fundet – i hvert fald ikke længe nok til at få vandret den lange tur ud til Knudshoved Odde, som han drømmer om, og som er en del af hans udsigt fra værkstedet.
”Jeg ville bare gå og gruble over mit arbejde alligevel. Når jeg er i gang med en udstilling, så er jeg på hele tiden og kan ikke slippe ud af processen,” fortæller han og tilføjer, at han sikkert kan være dødirriterende for sin familie i den periode.
Indirekte syn
I værkstedet er der tænkt over detaljerne for en arbejdende kunstner. Lys, akustik og temperatur er behagelig, og kunstneren selv er meget tilfreds med, at han ikke behøver at flytte rundt på værkerne hele tiden.
”Her er plads til, at alt kan få lov at hænge. Jeg behøver ikke at træde helt ud i haven for at kunne betragte det på afstand, og jeg kan gå rundt og kigge på det med et indirekte syn i lang tid,” siger han.
Hans store arbejdsborde har hjul under, så de kan trækkes med rundt.
”Ellers risikerer jeg jo at skulle ud på en 100-meter, bare fordi jeg glemmer hammeren.”
Havearbejde på off-dage
Om selve arbejdet med kunsten fortæller Michael Kvium, at han er typen, der går i gang udover det hele, og efter alt at dømme er han ikke bange for enorme, tomme lærreder, som der hænger flere af på væggene.
Michael Kvium har ofte flere malerier i gang på samme tid, fordi oliefarver ikke tørrer med det samme.
”Så kan jeg kigge på, hvad der er tørt, og hvad jeg tænder mest på. Nogle gange arbejder jeg serielt, så billederne bliver homogene, og så er det vigtigt at holde styr på paletterne, så jeg ikke får farverne blandet.”
Selv for en stor og erfaren kunstner er der off-dage, og Michael Kvium fortæller, at når farverne bare ikke vil blandes rigtigt, eller det er svært at finde den rigtige pensel, så kan det være bedre at gå ud i haven og rive.
”Jeg havde slet ikke tænkt over, at når man får sådan et stort sted, så skal det jo holdes, men det er nok også sundt at sætte sig lidt på havetraktoren,” klukker han.
Mad på bordet
Michael Kvium taler om, at man måske kan stå og være kunstner hjemme i dagligstuen hele livet. Men hvis man vil have kunsten bredere ud, må man ud og arbejde sammen med andre.
”Det er vidtrækkende at være kunstner,” siger han, ”- Man skal kunne forstå institutionen omkring kunst, og at man sætter gang i andre mennesker, transportører, gallerier, museer, … Man skal være sin egen direktør og sørge for, at den ansatte går på arbejde hver dag, så der kommer mad på bordet.”
Tvivlen plager
”Det er en lidelse at lave kunst,” siger Michael Kvium, ”- Kunst bliver aldrig ’bedst’. Når man det perfekte, hvad skulle der så ske? Jeg ville miste interessen. Jeg interesserer mig ganske enkelt mere for det, der er uperfekt.”
Lige meget hvilket værk han arbejder på, så fortsætter den indvendige proces længe, og tvivlen om ”det kunne være gjort på en anden måde” plager ham i lang tid efter færdiggørelse.
Hvad er kunst?
”Der er ingen regler for, hvad der gør kunst til kunst,” siger han og forklarer, at hvis der havde været regler, så ville det ikke være kunst. Alle ville lave det samme.
”Kunst er det, når det er det. Kunst handler om ikke at efterligne. Kunsten eksisterer i kraft af modsætninger i tid, fra menneske til menneske og fra kunstner til kunstner,” og han fortsætter, ” – Jeg har lavet masser af billeder, der blev malet over, fordi de ikke løste sig selv. Et billede, der ikke erklærer sig færdigt, kan bedst indfries ved at blive malet over.”
Ved nærmere eftertanke har han måske også malet billeder over, som han ville kunne få gjort rigtige senere.
Naturen finder sin vej
”Jeg stiller mig selv en masse spørgsmål, når jeg går i gang, og så håber jeg, at det objekt jeg får ud af det, også får andre til at stille spørgsmål,” siger Michael Kvium om sit kunstneriske arbejde.
”Det handler meget om vores idealer for, hvordan et landskab, et menneske, verden, skal se ud. Men intet ser ens ud hver dag. Alt er flydende – og vi er ikke så stabile, som vi selv går rundt og tror.”
Den slags tanker skaber en evig undren hos ham og er en inspiration til hans værker.
”Vi er på en planet, hvor alt bevæger sig hele tiden. Selv vores landskaber. Selvom vi lever mange år, får vi kun en flig af forståelse for sammenhængende, før vi skal afsted igen. Vi bliver ikke klogere. Men naturen … den kan vi sgu ikke styre,” siger han, ”- Naturen er ligesom vand. Det finder sin vej.” □
| Om Michael Kvium Født 15. november 1955 i Horsens. En af Danmarks mest markante samtidskunstnere. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi blev han kendt for sine værker, der udforsker menneskets skrøbelighed og samfundets skyggesider. Kviums figurative malerier, grafik og skulpturer er præget af en kompromisløs søgen efter det uperfekte. Han har udstillet bredt, bl.a. på ARoS, Statens Museum for Kunst, Trapholt, Nivågård samt museer i Spanien, Tyskland og USA. Hans værker findes i førende samlinger, og han har modtaget bl.a. Eckersberg Medaillen (2001) og Thorvaldsen Medaillen (2019), en af de største anerkendelser i dansk kunstliv. I dag bor og arbejder han på Avnø, hvor natur og landskab spiller en stadig større rolle i hans kunst. Læs mere om kunsten her |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET nr. 6 – efterår/vinter 2025-26
