Hyldest til børnearbejdere på linnedfabrikken
Det 70 meter lange Bayeux-tapet i Normandiet og Rafaels enestående gobeliner fra det Sixtinske kapel i Vatikanet får i løbet af de kommende år muligvis konkurrence i væve-faglige kredse fra Køng-tæppet.
I Spindeskolen midt i Køng er vævemester Karis Rasmussen og kunstnerisk leder Ulrikka Mokdad i gang med et folkeligt væveprojekt af en historisk gobelin, stærkt inspireret af aktiviteterne omkring linnedfabrikken. De har samlet et hold af lokale vævere omkring projektet, som i løbet af det seneste års tid er uddannet i de teknikker og det høje kvalitetsniveau, der er ambitionen for Køng-tæppet. Væverne har øvet sig på prøvevæve og komplicerede mønstre.
Tekstil- og vævenørd
Karis Rasmussen har altid haft væve i hænderne og er uddannet ved Hand-
weavers Studio & Gallery i London. Hun er bagmand for vævegrupper og -projekter landet rundt og har holdt oplæg om tekstiler og væveteknikker på Københavns Universitet – og så har hun startet Køng Museums Væve- og Spindeskole. Når hun taler om faget, flyver det rundt med begreber som brik- og båndvævning, sølning, trender og tangenter.
”Vævning gør mig glad,” siger Karis Rasmussen og fortsætter, ” – Jeg tror, det er nørderiet omkring tekstiler og materialer og fordybelsen i arbejdet, som gør, at tiden forsvinder.”
Livet og vævning kan ikke gøres om
Arbejdet med Køng-tæppet foregår sammen med Ulrikka Mokdad, der blandt andet er gobelinvæver og -kunstner. Ifølge Ulrikka Mokdad er noget af det
fascinerende ved vævning, at motivet bygges op tråd for tråd, og at der ikke kan rettes bagefter. En tråd, der er vævet ind i billedet, kan ikke pilles ud eller ændres. Således kan en gobelin sammenlignes med livet, hvor tiden ikke kan spoles tilbage, eller tingene omgøres.
Karis Rasmussen fortæller, at Ulrikka Mokdad har stor kunstnerisk og faglig ekspertise – og at hun selv har et ønske om at bringe vævning til noget mere, og samarbejdet mellem kunstner og vævemester er derfor inspirerende for begge.
Historisk fortælling på vrangen
”Jeg ville jo gerne lave mere end viskestykker og hyggeprojekter,” siger Karis Rasmussen og fortæller, at hun længe har haft en drøm om at arbejde med en professionel kunstner omkring et stort projekt, som det historiske Køng-tæppe, hvor der lige nu er vævet de første 7-10 cm af de samlede to meter – og som endda kun kan ses fra bagsiden indtil den dag, det hele er færdigt, og arbejdet kan tages af den store væv.
Men inden det kan ske, så går der nok i nærheden af to år mere, for det er langsommeligt arbejde, der udføres med meget stor omhu og grundighed.
Mønsterbøger har vist vejen
Selve kalken – eller designet – af Køng-tæppet hænger på væggen i Spindeskolen, og Karis Rasmussen fortæller om motivet:
”Det var en selvfølge, at tårnet på Køng Kirke skulle med. Det er simpelthen et vartegn for området.” Hun forklarer, at der er blevet kigget grundigt i museets gamle mønsterbøger for at få styr på datidens mønsterdele som tidsler, kløver, hørblomster, vinranker og ydunsborten. Og hun viser det vikingeinspirererede gribedyr og andre elementer fra nationalromantikken, som har fundet vej til motivet.
Spinderokken symboliserer arbejdet med at spinde tråde til vævning, og væveskytten, som bruges til at trække trådene med, har også været et vigtigt værktøj i fremstillingen af linnedduge på fabrikken. Karis Rasmussen nævner et par spidse herresko, som illustrerer fabrikkens bagmand, og årstallene 1774 – 1924 angiver den periode, der var produktion under navnet Køng Fabrik.
Børnene gjorde arbejdet
”De her fodspor er vigtige,” fortæller Karis Rasmussen og udpeger det, der ligner børnefodspor tværs henover kalken.
”Vi besluttede, at vi ville hylde alle de små piger, som lærte at spinde ved fabrikken, fordi deres små hænder kunne lave et finere arbejde end de voksnes, og ligeledes de mange, der har været beskæftigede i produktionen af de fineste tekstiler, uden at deres navne nogensinde blev kendte.” □
Foto: Karis Rasmussen.
| Om væverne Karis Rasmussen er uddannet lærer og elsker at undervise. I 2019 færdiggjorde hun diplomuddannelsen i vævning i London, hvorefter hun startede Køng Museums Væve- og Spindeskole sideløbende med, at hun blev inviteret ud at undervise på kurser og workshops og er foredragsholder. karis.dk Ulrikka Mokdad lærte billedvævning som barn og var som ung på kursus i den franske gobelinteknik, der er blevet hendes varemærke. Siden 1997 er hendes gobeliner blevet udstillet på internationale censurerede udstillinger i en lang række lande. Fonden for Husflid og Håndarbejde, samt Farumgårdfonden har tildelt midler til projektet. |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET nr. 6 – efterår/vinter 2025-26
