– og pottekonerne
Mange kører forbi Rødeled Pottemageri uden at vide hvilken kreativ og historisk perle, der ligger her lige ved indkørslen til Præstø. Rødeled Pottemageri er Danmarks ældste, fungerende pottemageri, der siden 1888 er blevet drevet af pottemager-familien Knudsen.
I dag ejes Rødeled af Klaus Kristensen, der er uddannet pottemager i 1970’erne. Klaus Kristensen er egentlig gået på pension men holder åbent keramikværksted og aftenskolekurser i værkstedet på Rødeled, hvor han i øvrigt også bor.
Keramikken som omdrejningspunkt
”Livet har mange krinkelkroge,” siger Klaus Kristensen, ”- og jeg har boet og arbejdet mange steder. Men det har altid været keramik og kunsthåndværk, der fængede mest hos mig.”
Han fortæller, at det for ham som pottemager er flowet i produktionen, han trives med – det, at der skabes noget.
Selv om Klaus Kristensen er blevet pensioneret, så betyder det ikke, at han er stoppet i værkstedet. Han har svært ved at holde sig væk fra drejeskiven – hvilket bevises af salgsudstillingen på Rødeled, der indeholder alt fra den særlige Præstøskål med det karakteristiske mønster til krus, vaser, krukker og Nysøpotter, som han fortæller, at han ville kunne dreje 200 af på en dag. Men selv om pottemageren er rap ved drejeskiven, så bliver de mange potter langt fra færdige på samme dag. Når de er drejede, går hele processen nemlig i gang med at påsætte ører, tørre, glasere og brænde. Hver enkel potte er et stykke helt unikt håndværk.
Uddøende race
”Men vi pottemagere er en uddøende race,” siger han og forklarer, at der ikke bliver uddannet pottemagere mere.
”Der er uddannelser indenfor keramik, glas og kunsthåndværk, men pottemager kan man ikke længere uddanne sig til, og så forsvinder fagligheden jo fra faget.”
Når man ser pottemagerens værksted, drejeskiver og glasurspande, kan man godt forstå, at det ikke er helt lige til at producere de mange potter og krukker. Der er mange led i processen, der kræver stor viden, erfaring og tålmodighed og ikke mindst et godt håndelag.
Klaus Kristensen viser rundt og fortæller, at åbningen i den store ovn blev muret til, når den var fyldt, og så skulle den holdes i gang i flere døgn.
”Før i tiden slog man korsets tegn foran ovnens tilmurede dør,” forklarer han, ”- og så håbede man på, at der ikke var revner i alle potterne, når man åbnede op igen.”
Ler tager tid
Klaus Kristensen fortæller, at for 5-10 år siden var det svært at sælge aftenskolekurser i keramik, men den generelle interesse for at arbejde med ler er kraftigt stigende.
”Leret tager jo tid i en verden, hvor alt går stærkt. Mon ikke det er det, folk godt kan lide?”
Kreative kursister får ro i hovedet
I Klaus Kristensens værksted er der åbent for blandt andet aftenskolehold, og kursisterne her nikker til, at arbejdet med ler er godt for hovedet.
”Håndens arbejde giver ro i hovedet,” siger de og forklarer, at når man sidder fordybet og syltet ind i ler til albuerne, så tager man ikke telefonen, når den ringer. Nogle af kursisterne er glade for at producere noget ved drejeskiven, mens andre foretrækker at modellere.
Klaus Kristensen fortæller, at han såmænd ikke underviser så meget på aftenskoleholdene. Han introducerer kursisterne til leret og æltning, viser drejeteknikker, modellering og begitning, og så er han tilgængelig for at hjælpe deltagerne med at udfolde deres kreativitet.
En af de kreative kursister er ved at producere en ”garnfisk” med åbent gab til garnnøglet, mens en anden er i gang med en åkandelignende ting til en totempæl.
”Ideerne kommer bare, når man sætter sig med leret – og så hjælper det også på inspirationen, at der er så meget sjæl i huset,” er kursisterne enige om.
Pottemagere og pottekoner
Langt de fleste, der kommer på Rødeleds åbne keramikværksted i dag, er kvinder.
”En gang i mellem ser man en mand,” siger Klaus Kristensen, ”- og oprindeligt så var pottemager jo også et tungt mandejob med meget slid og slæb.”
Han forklarer, hvordan pottekøbmænd i gamle dage opkøbte pottemagerens varer og tog på salgsture til omegnens gårde, brugsforeninger og gartnerier.
Kvinder blev ikke uddannet pottemagere, men kvinder på landet lavede husflid, og de vigtige jydepotter blev lavet af pottekonerne.
Historien lever
Måske slår man ikke længere korsets tegn foran ovnen – men på Rødeled lever et gammelt håndværk videre i hænderne på en pottemager, der egentlig er gået på pension, men som ikke helt slipper sit fag.
Måske er pottemageren en del af en uddøende race, men så længe der stadig formes skåle, krukker og potter på Rødeled, er historien ikke slut endnu. Den bliver bare drejet videre, én potte ad gangen. □
| Faktaboks Jydepotter er sorte lergryder med oprindelse helt tilbage i oldtiden. Jydepotterne blev fremstillet som husflid af kvinder og solgt til pottekøbmænd, der opkøbte og solgte videre i hele Danmark og uden for landets grænser. Pottekonerne fik derved et tilskud til husholdningen. Da brændekomfuret kom til, kunne jydepotterne ikke følge med den høje varme og revnede, og husholdningerne overgik til industrielt producerede jerngryder. Læs om historien bag det fredede Rødeled Pottemageri her: praesto-arkiv.dk/pottemagerdynastiet- roedeled-i-praestoe |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET nr. 7 – forår/sommer 2026
