Lundby Budoklub træner selvforsvar
Store måtter fylder gymnastiksalens gulv, og et banner med klubnavnet skrevet på japansk hænger i ribberne over et lille shinto-alter, som der bukkes respektfuldt mod ved træningens start og slut.
Der er bemærkelsesværdigt lidt støj i hallen på trods af de mange børn i hvide gi’er – de kalder det selv for pyjamasser – der er til træning. Ingen voksne hæver stemmerne, for børnene ved, hvad de skal gøre. Ellers kigger de på hinanden og gør det, de andre gør.
Lundby Budoklub træner selvforsvar en gang om ugen. Først børneholdet og siden et voksenhold, hvor yngste deltager er formandens 12-årige datter Isolde, og ældste er Ralf i starten af 60’erne, der er startet for få måneder siden og nu laver både rullefald og hoftekast.
Sorte bælter
Formand for Lundby Budoklub er Tonni Østergaard, der har sort bælte og 4. dan, og dermed hierarkisk er lige hakket over næstformand, Stefan Munch Jensen, der ligeledes har sort bælte men med 3. dan. De to kender hinanden fra langt tilbage, og understreger at de næsten har en form for brødrekærlighed til hinanden, også når de kæmper på måtterne.
De demonstrerer først alle øvelser for deltagerne. Den ene agerer angriber, og den anden viser forsvaret, hvorefter de går rundt og hjælper deltagerne med de vigtige detaljer.
”Vi arbejder meget med ro og respekt,” siger Tonni Østergaard, ”- hvor det handler om at lytte, lære og passe på dine medmennesker og dig selv. Det er kun selvforsvar her, vi lærer aldrig angreb.”
Kniv, pistol og kvælning
De to sortbælter demonstrerer med et lille teaterstykke, hvordan man forsvarer sig i et fingeret røveri med en attrap-pistol:
”Hænderne op. Giv mig din telefon,” siger overfaldsmanden, i dette tilfælde er det Stefan Munch Jensen. Tonni Østergaard trækker sin telefon op af en imaginær lomme i den hvide gi og kaster den til side, og mens overfaldsmandens opmærksomhed forstyrres, slår han pistolen ud af hånden og overmander ham, så Stefan Munch Jensen i en hurtig bevægelse ligger på gulvet med en fod på skulderen.
Der øves forskellige varianter af overfald, hvor det er fælles for alle ved start, at når man overleverer et våben til andre, så bliver det gjort med begge hænder og et lille buk. Når angrebet er i gang, så flyver kniv- og pistol-attrapperne dog rundt i gymnastiksalen, når de bliver slået ud af hånden på den, der spiller angriber, for her er det heldigvis altid angriberen, der ender uden våben på gulvet.
Rullefald og hoftekast
Det er ikke kun forsvarsteknikkerne, der er på programmet. En lang række rullefald suppleres af høje klask, og Stefan Munch Jensen forklarer, at det er for at fordele energien og lave en slags støddæmper, så man ikke bare lander tungt og samler belastningen et sted.
”På den måde undgår man skader og bliver ikke nær så øm, som det ellers nok ville være tilfældet.”
Hoftekast øves også på tværs af størrelser og bæltefarver, og Isolde der har hvidt bælte med grøn stribe kan for eksempel uden større anstrengelser smide sin far med sort bælte over hoften og i gulvet.
Fællesskab og hemmelige besøg
Det er dog ikke evnen til at kaste rundt med sin far, som Isolde synes er det sjoveste i Budoklubben.
”Det bedste er, at man kender hinanden så godt og har et sjovt fællesskab,” siger hun. Tonni Østergaard fortæller, at holdet sommetider er taget afsted på hemmeligt besøg, for at overraske nogle af de unge klubmedlemmer der er på efterskole. Det giver nogle gode oplevelser, når der pludselig står nogle træningskammerater hjemmefra på ens efterskole og demonstrerer det særlige sammenhold og blærede kast.
Tydelige rammer trækker
Udover et stærkt klubfællesskab fremhæver Tonni Østergaard også, at mange børn i dag sætter pris på de tydelige rammer og faste rutiner, som klubben tilbyder.
”Børnene starter som regel her, fordi forældrene synes, det er en god ide at få noget bevægelse. Men snart skifter det, så det er børnene, der gerne vil til budo – og savner det i ferierne. Efter et stykke tid overraskes mange forældre af deres børns styrkede fokus. Det er virkelig et godt sted at få ro i hovedet, fordi man ikke er i tvivl om spillereglerne.”
Det virker som om, at det ikke kun er børnene, der har glæde af at gå til budo. Stefan Munch Jensen lander med et højt klask og et grin i gulvet, efter at være svinget rundt i armen. Det er tydeligt, at en god teknik og et sort bælte giver et solidt grundlag for at passe godt på sig selv. □
| Faktaboks I Lundby Budoklub trænes primært jiu jitsu som selvforsvar, hvor en fx fysisk stærkere modstanders angreb afværges. Lundby Budoklub træner i hallen ved den gamle Sværdborg skole: Tinghøjvej 4A, 4750 Lundby. Torsdage i sæsonen. Se mere på Facebook under profilen: Lundby Budoklub. |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET nr. 7 – forår/sommer 2026
