Køng Mose som fremtidens energipark?
I hjertet af Gøngelandet ligger Køng Mose, der med sine 883 ha har været et af Sjællands største moseområder.Det, vi her betegner som Køng Mose, dækker også over Sværdborg og Lundby Mose.
Når man kører forbi området i dag, fornemmer man ikke alle de store skifter, der er sket igennem tiden: Gletchere der har sendt floder af is gennem landskabet og senere har dannet forhistoriske søer og moser, og vandspejlet der har ændret sig i tidens løb. Det er også svært at forestille sig bevoksningen, der har været i og omkring det, der siden blev til Køng Mose.
En lang historie
Her i disse områder boede nogle af Gøngelandets allerførste beboere for tusinder af år siden. Der er fundet bopladser og tegn på, at fangstfolk har jaget rener, urokser, vildsvin og elsdyr, og der er flere dysser og jættestuer i landskabet.
Området blev tidligere betegnet som et af Danmarks største ekstrem-rigkjær, hvor der har været rig natur med fx orkideer, storke og sumpskildpadder. Ekstremrigkær er en særlig truet og beskyttelseskrævende naturtype. Det er en højt prioriteret naturtype i EU, som dog nåede at forsvinde helt, før EUs naturbeskyttelse trådte i kraft.
I 1700-tallet nævntes de første afvandingsprojekter af dele af mosen, der skulle give mulighed for at skaffe brændsel, i det der på det tidspunkt var blevet en skovfattig egn, til Køng Fabrik og den voksende befolkning i området.
Tørv og kul
Senere blev der gravet kanaler og bygget pumpestationer og diger, så der blev skabt bedre muligheder for tørvegravning, og mange tørvegrave vidnede om intens udnyttelse af tørv til brændsel. Under 2. verdenskrig opfordrede Landbrugsministeriet til at sørge for så stor tørveproduktion som overhovedet muligt, og det blev til en energiproduktion, der involverede mange producenter, og som sæsonbeskæftigede flere hundrede arbejdere. Ved Lundby Station lå briketfabrikken med skorsten, maskinhal, lader og lagerbygninger. Den svulmende tørvebriketforretning gik dog i sig selv igen efter krigen, hvor man igen kunne hente kul ind fra udlandet.
Sol og vind
Siden er Køng Mose blevet brugt som landbrugsjord og til græsning, og med de udfordringer der er fulgt med afvanding og den omfattende tørvegravning: Jordbunden er blevet tør og sammensunket og har nogle steder ”sat sig” flere meter under havets overflade, hvilket har medført både oversvømmelser og jordfygninger.
I dag er Køng Mose udpeget til solcelle- og vindmøllepark, og området vil altså fremover gå fra at være epi-center for tørvebrændsel til at være et vækstområde for vedvarende sol- og vindenergi. □
Kilde: Køng Mose og Svinø Nor, Axel Degn Johansson. Udgivet af Lundby sognearkiv i 2016.
Lokal forankring gør forskel
På en række borgermøder, i stuerne over en kop kaffe eller på seneste Folkemøde Møn har de projektmagere, der har lagt billet ind på at sætte solceller og/eller vindmøller op i Køng Mose, haft lejlighed til at tale med de kommende naboer og andre interessenter som fx Danmarks Naturfredningsforening. Alle er enige om, at dialog og lokal forankring gør en kæmpe forskel, når klimaregnskabet skal afstemmes.
Larm og faldende huspriser?
Therese og Kristian Rosgaard bor med deres tre børn lige på kanten af Køng Mose, hvor de har istandsat en dejlig landejendom.
”Da vi første gang hørte om planerne, blev vi da bekymrede,” fortæller de.
”Vil vi blive forstyrret af larm fra møllerne og inverterne, og hvad vil det betyde for værdien af vores hus. Men snakken med projektmagerne tyder på, at der bliver taget stort hensyn – ikke bare til naboerne men til hele lokalområdet.”
Hensyn til naboer og tilflyttere
Martin Stentebjerg-Olesen, projektleder hos Eurowind Energy siger: ”Det er ekstremt vigtigt at forankre projekterne i lokalområdet, og vi gør meget ud af at vise både de nære og lidt fjernere naboer, at vi ønsker at bygge vedvarende energianlæg, der tager hensyn til mennesker og natur. Vi laver tidlige aftaler med naboer, kompenserer, udsteder andele, støtter op om lokalområderne med lokale fonde og VE-bonusser. Og så har vi landskabsarkitekter til at sørge for, at energiparkerne fremstår pæne, så lokalområdet fortsat er tillokkende for bosætning.”
Frimærker med genskabt natur
Martin Vestergaard, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, indgår også i dialogen, og som han siger; ”Det vil være bedst at løse flere problemer samtidig. Så man udover energibehov også gør noget for klimaet og biodiversiteten. Det kan for eksempel ske ved at hæve vandstanden på lavbundsarealer. I Køng Mose kunne man genskabe den rigeste natur. Det er dog ikke længere muligt i helt stor skala, men selv mindre frimærker af ekstremrigkær vil være en væsentlig forbedring for denne naturtype i Danmark. Og DN indgår gerne i en dialog og kan bidrage med råd og vejledning.”
Energipark giver penge til lokalområdet
Lokalområdet kan begynde at glæde sig til, at der med energiparker bliver flere penge tilgængelig i Grønne Puljer, som kan bruges til forskønnelse, etablering af nye faciliteter og måske også til fjernvarmeprojekter, som er efterspurgt af mange.
Det vedvarende energiselskab Better Energy fik allerede i 2020 godkendt et større solcelleprojekt i Køng Mose, som endnu ikke er opført, da man venter på, at Energinet bliver klar til at modtage strømmen.
Der er desuden på nuværende tidspunkt (oktober 2023) indsendt fire projekter til Køng Mose og Svinø Nor, som skal behandles henover vinteren af Vordingborg Kommune. I den forbindelse er der planlagt borgermøder både i idefasen og efterfølgende, når projekterne tager form. □
| Faktaboks Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg: vordingborg.dn.dk Projektansøgninger i Køng Mose: Eurowind Energy: 6 stk. 4,5 MW vindmøller på 150 meter Op til 150 Ha solceller Better Energy: Ca. 150 Ha solceller 159 Ha projekt allerede godkendt til solceller European Energy: 6 stk. 4,5 MW vindmøller på 150 meter Copenhagen Energy: Ca. 190 Ha solceller i Svinø Nor Med forbehold for ændringer. |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET Efterår/Vinter 2023-24
