Tips til hus & have
Af Christina Laulund, GladeHaver.
Uanset om din jord er sandet, leret, eller noget midt i mellem har du flere muligheder for at forbedre den og udbyttet betragteligt. Det tager dog nogle år at opnå de store effekter.
Den gode jord har et godt lag af muld og er løs og nem at arbejde med. Under muldlaget er det, der kaldes mineraljorden. Her i Gøngelandet findes store områder, hvor det øverste jordlag mest består af sand. Længere inde i landet har vi tung lerjord. Under alle omstændigheder er det en fordel at skabe et godt muldlag at dyrke planter og buske i – og sørge for at holde på laget.
En ”bombe” på jorden
Jeg bruger jorddække, som holder på mulden og tilfører lidt næring til jorden, og som bonus giver det et rigere insektliv. Sund jord vrimler med liv: Bakterier, svampe og insekter. Ved at dække jorden til med organisk materiale ”fodrer” du jordens mikroliv og sætter gang i usynlige processer nede i jorden, som forbedrer teksturen og beskytter den nøgne jord mod sol, vind og regn.
Når regn falder på bar jord, svarer hver regndråbe til en lille ”bombe”, der hvirvler jorden rundt og skaber en overflade, som kan blive meget hård og svær for spirer at bryde igennem. Der dannes en skorpe på jordoverfladen, der forhindrer ilt i at trænge ned. Når jorden er dækket til af organisk materiale, falder regnen ikke direkte på jorden og pisker den derfor ikke op på samme måde.
Sæt fut i bedene
Når man dækker jorden i bedene med fx hækafklip, vil temperaturen om vinteren være en grad eller to højere ved jordoverfladen end i luften over. Om sommeren holder dækmaterialet på fugten og forhindrer udtørring, og så hjælper det mikrolivet med at nedbryde og omsætte hækafklippet. Når foråret er kommet, og man skal til at så eller plante i jorden, så fjerner man hækafklippet og lægger det i kompostbunken. Hvis det har ligget på jorden fra oktober til april, er materialet allerede delvis komposteret og dermed fyldt med bakterier og mikrober, som sætter fut i den kompostbeholder, du lægger det ned i.
Når du har sået og plantet, kan du dække jorden mellem rækkerne med noget af materialet. Det holder også på fugten i det ofte tørre forår, hvor frøene skal spire.
Den langsomme dræber…
Jeg kan kun komme i tanke om én ulempe, og det er, at jorddækket kan skabe et lige lovlig effektivt skjul for både dræbersneglen og dens æg. Skulle det ske, sker der ikke noget ved at lette på sagerne en gang imellem for at inspicere og ”ekspedere” eventuelle dræbersnegle.
Jeg lægger gerne en plade eller et bræt direkte på jorden og lader det ligge en dag eller to. Så søger dræbersneglene ind i den fugtige skygge under pladen for at undgå udtørring. Løft pladen, og dér har du sneglene samlet. Dagen efter kan du indfange næste hold.
Genstridige rødder baner vejen
Arbejdet med jordforbedring er et langstrakt projekt og kan med fordel suppleres med at lave kompost.
Til slut foreslår jeg at så/plante solsikker som en del af jordforbedringsarbejdet, da solsikken danner nogle meget genstridige pælerødder, der i årene efter formulder og efterlader dybe porer i jorden, som tilfører ilt, som jorden og fremtidige planterødder har stærkt brug for. □
Læs eventuelt denne meget grundige bog, hvis du har fået lyst til at fordybe dig i muldens mysterier: Keith Reid: ”Jordforbedring”.
| Tips til hus & have leveres af lokale eksperter. Christina Laulund fra GladeHaver, som du finder på Facebook, Instagram og i Snertinge, hvor du er velkommen (ring først på tlf. 60 70 52 99). |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET Efterår/Vinter 2023-24
