Køng Museum fortæller 250 års Danmarkshistorie
Måske skal man være lidt af en museumsnørd for overhovedet at kende Køng Museum. For med al respekt for tekstilhistorie, så kan det jo være svært at få lokket familien med til en udstilling om hør!
Men hvis man tror, hør er det eneste, man får at se på Køng Museum, der ligger så fint foran Spindeskolen og det fredede alderdomshjem og lige før den gule Køng Kirke med det pudsige tårn, så går man glip af en masse, spændende fortællinger, der både er en del af den danske og europæiske industrihistorie, der ikke er blevet fortalt, og begyndelsen på velfærdssamfundet, og som oven i købet trækker tråde til Kongehuset.
250-års erhvervsjubilæum – og børnearbejde
Det er næsten ikke til at beslutte, hvor man skal tage fat, og John Holmer, der er Formand for Museumsforeningen, har også mange vinkler på den fascinerende fortid.
”Først og fremmest, så er historien omkring Køng Fabrik, der netop nu fylder 250 år, helt fantastisk,” fortæller han.
”I mine øjne har de historiske begivenheder, der fandt sted her i Køng i 1700-tallet, givet mindst ligeså vigtige aftryk som fx Valdemarerne på Vordingborg Slot.”
John Holmer fortæller begejstret om det erhvervsimperium, som erhvervsmanden Niels Ryberg skabte. Niels Ryberg, der var søn af en fattig fæstebonde og som døde, som en af landets rigeste borgere.
”I 1774 købte Ryberg Øbjerggaard, og det blev opstarten på dyrkning og bearbejdning af hør, der blev vævet til linned. Markerne med hør blev arbejdsplads for mange, fattige familier, der blev ansat til at luge, høste, rense frø, og meget, meget mere,” fortæller John Holmer.
Der blev gennem årene opført hundredvis af bygninger og ansat mange medarbejdere. Og så blev der oprettet både hørinstitut, væveseminar og spindeskoler, hvor spindepiger med små fingre blev oplært til at spinde fine, tynde tråde, og ellers hjælpe spinderne med at holde fabrikkens væve i gang. ”Børnearbejde” ville man kalde det i dag. Dengang var det en eftertragtet oplæring, der gav indtjeningsmulighed og kompetencer.
Velfærdssamfundets begyndelse
”Det eksklusive håndvæveri var jo en model for det, vi senere kom til at kende som ’Velfærdssamfundet’, der skulle fremme de fattiges vilkår,” siger John Holmer. Der blev taget socialpolitiske tiltag i Køng, og man sørgede for at oplære og uddanne, tilbyde hospital og alderdomssikring, og så blev der givet indtjeningsmuligheder til ellers fattige familier, så man kunne forsørge sig selv.
Linnedvarerne var eftertragtede, og der blev opstillet væve i private hjem på egnen for at kunne følge med efterspørgslen – en slags tidlige hjemmearbejdspladser.
Historiens hårde slag
I forbindelse med Englandskrigene og statsbankerotten blev Rybergs aktiviteter overtaget af Staten, der besluttede at modernisere Køng Fabrik med væve, der blev styret af hulkort, så der stadig kunne væves de fine mønstre.
Senere blev fabrikken solgt til private og flyttet til blegeriet i Vintersbølle, og nu var det tyske vævere, der fremstillede kunsthåndværk til europæiske kongehuse og danske herregårde. Resultaterne opnåede flotte medaljer på industriudstillinger, men så kom der konkurrence fra moderne tekstilfabrikker, der havde indført billigere maskinvæve, og efter ca. 125 år lukkede de sidste rester af Køng Fabrik ned, og de sidste servietter og taffelduge blev afleveret til det danske hof.
Forløberen for IBM computere … og alle de andre historier
I dag, 250 år efter Rybergs opstart på det store projekt, der forandrede alt ved Køng og omegn, står de store hulkortstyrede væve på Køng Museum. Det er ikke mindre end ”datidens computere”, som blev styret ud fra samme principper som de første moderne IBM-computere fra 1960’erne.
Og til hele denne historiske spændingsroman kunne vi tilføje kapitler om, hvordan dampmaskinen udkonkurrerede det menneskelige håndarbejde, manufakturen. Vi kunne også fortælle, hvordan præsten H.C. Bunkeflod stod bag spindeviser, der underholdt og moraliserede de børn og unge piger, der arbejdede på fabrikkerne. Og så kunne der tilføjes endnu et kapitel om tidsånden, oplysningstidens ideer og de reformer, der skete i slutningen af 1700-tallet, der førte til folkestyre og demokrati – og som satte spirer til den senere andelsbevægelse og kooperationer, der svækkede den økonomiske og politiske elite til fordel for befolkningens velfærd.
Skulle alt dette ikke være tilstrækkeligt til at vække interesse for et besøg på Køng Museum, så kan de smukke kongeduge måske trække? Eller måske de kommende kunsthåndværkudstillinger af dygtige kunstnere indenfor papirkunst, keramik og gamle teknikker fra bronzealderen. □
| Faktaboks Køng Fabrik fejrer 250-års jubilæum og Køng Museum fejrer 25-års jubilæum i år. www.koengmuseum.dk Familien Tillisch og Rosenfeldt Gods ejer Gl. Øbjerggaard og Køng Hospital og har givet museet mulighed for at fortælle historien. Museet drives af frivillige museumsværter, væve-, hør-, udstillings- og køkkengrupper, studiekreds, m.fl. Sæsonåbent fra 24. marts – 27. oktober. Udstillinger i 2024: marts – 9. juni: Mangfoldig papirkunst juni – 18. august: Tekstil og keramik august – 27. oktober: Taktile mellemrum |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET Forår/Sommer 2024
