Hvad laver husholdningsforeninger i 2024?
Da Bårse Husholdningsforening sidste år skiftede navn til Bårse Kulturforening, var det et forsøg på at modernisere det foreningsfællesskab, som har været igangsættere af aktiviteter i Bårse og omegn siden 1946.
Engang var det husmødrene…
Medlemskab af husholdningsforeningen var i gamle dage forbeholdt husmødre, og der blev blandt andet opført dilletant-forestillinger, afholdt bankospil, oplæsninger, høstfester og demonstrationer i fx borddækning, desserter og retter med fisk.
”Men tiderne skifter,” fortæller den 17. formand Karina Fromberg, ”- og derfor valgte vi sidste år at skifte navn, så vi signalerer, at vores målgruppe er bredere.”
Mændene kommer også med
Selve formålet med Bårse Kulturforening er at varetage medlemmernes lokale interesser og gennem afholdelse af møder og selskabeligt samvær at samle medlemmerne om spørgsmål af fælles interesse og betydning.
Karina Fromberg fortæller, at det betyder, at alle, både mænd og kvinder, er velkomne i Bårse Kulturforening, selv om der måske nok er flest arrangementer for den helt voksne målgruppe.
For nylig var der et velbesøgt salsa-arrangement med fællesspisning, hvor omkring 35 bårseboere grinede, rystede hofter og hyggede sig igennem en danseaften i hallen.
Kulturforeningen har også stået for portvinssmagning og den traditionelle smørrebrøds-smørring i Bio Bernhard. Der er fin tilslutning til kreative aktiviteter, som for eksempel besøg hos Garnnissen i Bårse og betonstøbning. Snart kommer der foredrag, mere dans og et brødsmagningsarrangement i kalenderen.
Karina Fromberg fortæller, at Bårse Kulturforening laver opslag i Bårse Brugs, sender nyhedsbreve ud til alle på interesselisten og informerer om nye aktiviteter på Facebook ”Bårse Kulturforening af 1946”. Og man behøver ikke at være bosiddende i Bårse – så længe man bare føler sig tilknyttet til området. □
| Faktaboks Danske husholdningsforeninger Husholdningsforeninger opstod i begyndelsen af 1900-tallet for at udbrede kendskabet til moderne og ernæringsrigtig husførelse. Historisk set omfattede Husmoderforeningerne primært byerne, mens Husholdningsforeningerne var forbundet med landbosamfundet. Man arbejdede for anerkendelse af kvinders arbejde i hjemmet og havde fokus på uddannelse og dygtiggørelse indenfor husholdning. På den tid var den hjemmegående husmoder et statussymbol for mange, fordi det betød, at manden havde en indkomst, der var høj nok til at forsørge familien. Som bekendt ændrede dette sig i løbet af 1960’erne, hvor kvinderne i stor stil kom ud på arbejdsmarkedet. De senere år har flere af disse foreninger skiftet navne og formålsparagraffer for at følge med tidsånden, og mange arbejder i dag mere med sundhed, samfundsforhold, kreativitet eller som sociale netværk for en bred målgruppe. Kilde: danmarkshistorien.dk |
Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET Forår/Sommer 2024
