Øbjerggaard Nøddekage

Madtradition og -kultur fra det smukke, frodige område på Sydsjælland med retter fra fattiggården, landbokøkkenet og herregården.

Det forlyder, at omkring 1940-50 var gartneren på Øbjerggaard gift med Johanne, der hjalp til ved større selskabeligheder på herregården. Johanne har videregivet opskriften på den nøddekage, der blev serveret til fester.

Øbjerggaard Nøddekage
(4-6 personer)

To nøddebunde:
4 æggehvider
150 gr sukker
100 gr grofthakket mørk chokolade
100 gr grofthakkede hasselnøddekerner

Fyld:
3½ dl piskefløde

Pisk æggehviderne og vend derefter forsigtigt sukker, chokolade og nødder i de stiftpiskede hvider. Beklæd to lagkageforme med bagepapir og fordel blandingen i formene.

Bag bundene og lad dem køle af.
Bagetid: Ca. 30 minutter ved 175 grader.

Servering:
Pisk fløden og fordel den mellem bundene, pynt gerne med lidt flødeskum.

Tip fra en lokal kogekone: ”Udskift gerne flødeskum med is og friske bær. Der gør Øbjerggaard Nøddekagen mindre tung.”

Velbekomme!

Øbjerggaard Nøddekage – pyntet med bær.

Artiklen er fra Magasinet GØNGELANDET Forår/Sommer 2023